Cookiepolitik

Denne politik har til formål at skabe gennemsigtighed og give dig et klart overblik over, hvilke oplysninger vi behandler, når du besøger liviate.com (herefter ”Hjemmesiden”), hvad det betyder for dig, og hvilke muligheder du har for at modsætte dig behandlingen.

1. Behandling af personoplysninger ved brug af cookies

Liviate Hosting ApS’ brug af cookies kan indebære behandling af personoplysninger. Vi anbefaler derfor, at du også læser vores privatlivspolitik, hvor du kan finde mere information om, hvordan vi behandler dine oplysninger, og hvilke rettigheder du har.

2. Samtykke

Første gang du besøger Hjemmesiden, bliver du i et cookiebanner spurgt, om du vil acceptere cookies til statistik, sessionsoptagelse og chat. Du accepterer eller afviser dem samlet, og du skal svare, før du kan bruge Hjemmesiden. Vi sætter kun disse cookies, hvis du accepterer. Dit valg gemmes i din browser, så du ikke bliver spurgt igen ved hvert besøg.

Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke via linket ”Cookieindstillinger” nederst på Hjemmesiden. Linket åbner cookiebanneret igen, så du kan vælge på ny.

Bemærk, at nødvendige cookies ikke kan fravælges, medmindre du helt blokerer cookies i dine browserindstillinger, da de er en forudsætning for, at Hjemmesiden fungerer korrekt.

3. Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, som Hjemmesiden gemmer på din computer, smartphone eller anden enhed. Begrebet dækker i denne politik også lignende teknologier, der gemmer eller læser oplysninger på din enhed, såsom lokal lagring i browseren (Web Storage).

Cookies kan sættes af både Liviate Hosting ApS og tredjepartsleverandører. Der findes både midlertidige cookies, som slettes, når du lukker browseren, og permanente cookies, som bliver liggende på din enhed i længere tid og kan blive fornyet, når du besøger Hjemmesiden igen.

4. Hvilke cookies bruger vi?

Nødvendige. Vi gemmer dit cookievalg, dit sprogvalg og oplysninger om dit login, så Hjemmesiden kan fungere. Disse kræver ikke samtykke.

Statistik (Matomo). Vi bruger Matomo, som vi selv driver, til statistik over trafikken på Hjemmesiden. Matomo sætter kun cookies, hvis du accepterer i cookiebanneret.

Sessionsoptagelse (Mouseflow). Hvis du accepterer i cookiebanneret, bruger vi Mouseflow til at optage, hvordan Hjemmesiden bruges, herunder musebevægelser, klik, scroll og sidevisninger. Optagelserne bruges til at forbedre Hjemmesiden. Mouseflow er en tredjepartsleverandør og sætter egne cookies for at genkende dit besøg. Mouseflow indlæses ikke, hvis du afviser.

Chat (Crisp). Hvis du accepterer i cookiebanneret, indlæser vi chatfunktionen, som leveres af tredjepartsleverandøren Crisp. Crisp sætter cookies for at holde styr på din chatsession. Chatten indlæses ikke, hvis du afviser.

5. Hvordan undgår og sletter du cookies?

Cookies til statistik, sessionsoptagelse og chat undgår du ved at afvise dem i cookiebanneret. Hvis du helt vil undgå, at Hjemmesiden sætter eller læser cookies på din enhed, kan du blokere cookies direkte i din browser. Cookies, der allerede er sat, kan du slette i browserens indstillinger. Fremgangsmåden afhænger af, hvilken browser du bruger.

Benytter du flere browsere, skal du ændre indstillingerne i dem alle. Vær opmærksom på, at Hjemmesiden muligvis ikke fungerer optimalt, hvis du blokerer eller sletter cookies.