Dokumentation

Håndter backups

Sådan konfigurerer og gendanner du backups.

Aktiver backups

For hver server kan du aktivere daglige backups med valgfri opbevaringsperiode.

Gendan

Vælg den ønskede backup og klik på Gendan. Processen overskriver serverens nuværende disk med det valgte backup-snapshot.

Opbevaring og sikkerhed

Backups gemmes sikkert og adskilt fra produktionsdata. Det anbefales at teste gendannelse jævnligt.

Hvad er en backup-ordning

Backups styres gennem en backup-ordning (offering), som bestemmer hvor tit der tages backup, og hvor mange der gemmes. Du tilføjer og fjerner selv dine servere fra en ordning -- det er ikke noget, du selv sætter tidspunktet for.

Ud over den faste ordning kan du, afhængigt af hvad ordningen tillader, også selv tage en engangs-backup, eller sætte din egen tilbagevendende tidsplan for en bestemt server.

Tag en engangsbackup

  1. Åbn den server, du vil sikkerhedskopiere.
  2. Klik Create Backup.

Sæt en tilbagevendende tidsplan

  1. Åbn den server, du vil planlægge backup for.
  2. Klik Configure Backup Schedule.
  3. Angiv intervaltype, tidszone, tidspunkt, og hvor mange backups der maksimalt skal gemmes.

Bemærk: en server med aktive backups kan ikke få tilføjet eller fjernet diske, på samme måde som en server med snapshots.

Opret en ny server fra en backup

Ud over at gendanne en eksisterende server til et tidligere tidspunkt, kan du også oprette en helt NY server med samme konfiguration og data som en backup indeholdt.

  1. Find den ønskede backup, og klik Create Instance from Backup.
  2. Formularen udfyldes automatisk med den oprindelige servers konfiguration (image, størrelse, diske, netværk) -- du kan ændre dem, ligesom når du opretter en helt ny server.
  3. Antallet af diske skal matche det, backuppen indeholder; ændrer du en disks størrelse, skal den mindst være lige så stor som i backuppen.

Er den oprindelige server allerede slettet, kan du vælge at genbruge dens gamle IP- og MAC-adresse, hvis de stadig er ledige.